Natten til søndag klokken 3.41 blev en 33-årig mand standset af en politipatrulje, mens han kørte i bil ad Marielyst Strandvej i Væggerløse. Ved kontrollen viste det sig, at manden ikke havde et gyldigt kørekort.
Under ransagningen af bilen fandt politiet 7,6 gram hash samt nogle ulovlige dopingmidler. Manden blev derfor anholdt og sigtet efter færdselsloven, lov om euforiserende stoffer og lov om forbud mod visse dopingmidler.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi