Bliv en del af teamet som respiratorisk handicaphjælper med fleksible arbejdstider!

Profilbillede
dato

Vil du arbejde som respiratorisk hjælper, og trives du godt med 12 timers vagter? Så er dette job måske noget for dig!

Om opgaven

Vi søger en respiratorisk handicaphjælper til en 31-årig mand, der har muskelsvind. Han bor sammen med sine forældre og familiens hund på Falster. Han er ikke alderssvarende i sin udvikling, og han bruger el-kørestol og respirator. I hverdagene går han i et dagtilbud, og han nyder at være udenfor, når vejret tillader det. Derudover er han meget glad for at spille computer, PlayStation og se film. 

Opgaven er at overvåge den respiratoriske behandling. Derudover hjælper man med personlig pleje, og tager med ham, når han skal i dagtilbud. 

Om dig

Du har erfaring med at arbejde med personlig pleje og forflytninger. 

Det er ikke et krav at du har respiratorisk erfaring, da du vil blive sidemandsoplært på følgevagter. Oplæringen afsluttes med en evalueringsdag på RCØ (Respiratorisk Center Øst Glostrup Hospital), hvor dine kompetencer godkendes, og du får autorisation til at arbejde som respiratorisk handicaphjælper.

Som menneske er du positiv og omsorgsfuld, og du trives godt med at være ansvarlig for den gode relation.   

Som respiratorisk handicaphjælper bliver du aflønnet som ufaglært hjælper. Evt. uddannelse kan desværre ikke honoreres i denne type stilling. 

Arbejdstid

Stillingen er midlertidig og er på 24-36 timer om ugen. Arbejdstiden ligger både hverdage, weekender og på helligdage. En vagt er af 12 timers varighed og ligger i følgende tidsrum:

Dagvagter kl.: 07.30-19.30

Vågen nattevagt kl.: 19.30-07.30

Da du er en del af et team hos borgeren, forventes det, at du er fleksibel og har mulighed for at dække ekstra vagter i forbindelse med ferie og sygdom.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. 

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-10-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6098208

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet