Cheflæge til Ortopædkirurgisk Afdeling på Nykøbing F. Sygehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at lede en samarbejdende afdeling, hvor vi har et godt arbejdsmiljø, plads til menneskelig forskellighed og prioriterer både innovation og faglighed?

Velkommen til et ledelsesfællesskab

Nykøbing F. Sygehus er som akutsygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for 150.000 borgere fra Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland. Som cheflæge vil du indgå i en fælles og ligeværdig afdelingsledelse med chefsygeplejerske, Linda Mie Christensen. I skal balancere den relationelle, drift og udviklingsmæssige ledelse af afdelingen. Sammen med den ledende overlæge, oversygeplejerskerne og den ledende lægesekretær skal I skabe den fælles retning for Ortopædkirurgisk Afdeling og de 105 medarbejdere, hvoraf 38 er læger – og for de årligt ca. 3.000 indlæggelser, 13.000 ambulante undersøgelser og 17.000 besøg i skadestuen.

Du kan udvikle dig og få stor betydning for andre

Mange ting går godt i Ortopædkirurgisk Afdeling. Der er et godt flow i operationerne, og når der opstår pukler, bliver de afviklet.

”Vi har et tæt samarbejde, både internt og med de andre afdelinger. Vi er et godt uddannelsessted og sørger for tid til faglig udvikling. Vi har en fornuftig bemanding på både plejesiden og er faktisk også ret godt med på lægesiden. Allermest ønsker jeg mig en chefkollega, der vil være med til at fortsætte de gode ting, som vi allerede har gang i, og som også har nye ideer og tilgange – en kollega, der både har hjerne og hjerte på de retter steder,” fortæller Linda Mie Christensen, chefsygeplejersken, med et smil.

De har gennem de seneste arbejdet med at skabe en afdelingen, der i dag er et godt sted for både patienter og medarbejdere.

”Jeg har arbejdet her i 30 år, og jeg har aldrig oplevet et lignende arbejdsmiljø. Fx har vi et tirsdagstavlemøde, hvor kollegaerne mødes 15-20 min. og taler om, hvad sker der i afdelingen, og om der noget, vi har udfordringer med. Kollegaer og ledelsen prioriterer det – og det virker” fortæller medarbejderrepræsentant og næstformand i MED, Lenette Stuhr.

Der er også områder, hvor afdelingen kan udvikle sig og gøre det endnu bedre:

”Den kommende fusion med Sjællands Universitetshospital giver os mulighed for at arbejde og samarbejde på nye måder. De muligheder skal vi sammen gribe og folde ud. Vi skal fx være en af landets bedste til at behandle hoftenære frakturer og udvikle vores arbejdsgange med benamputationer. Vi skal også styrke samarbejdet om skadestuen. Hos os er der ikke langt fra tanke til handling, så du kommer til at få stor betydning. For medarbejderne i afdelingen, for fagligheden og behandlingerne - og dermed for vores patienter”, siger Peder Fabricius, vicedirektør.

For at lykkes i stillingen forestiller vi os, at du:

  • Er speciallæge i ortopædkirurgi og har mindst et par års erfaring som afdelingslæge eller overlæge
  • Er stærk i relationer og kan skabe fælles retning, også når strukturen er flad og holdningerne mange
  • Er synlig, lyttende og kommunikerende – også tværfagligt, ift. andre afdelinger og i regionen
  • Er udviklende, lærende og vedholdende, både hvad angår faglighed og mennesker
  • Har ledelsesmæssige erfaringer eller ambitioner.

Og har du et bredt netværk inden for det ortopædkirurgiske område, som kan bidrage til rekrutteringsmulighederne ift. fx speciallæger, er det et plus.

Vi vil, at du lykkes som cheflæge. Derfor hjælper vi også med bolig, transport og onboarding. Læs her.

Interesseret?
Så ring til chefkonsulent Bjarke Müller hos Mercuri Urval på 9135 6901 eller til vicedirektør Peder Fabricius på 9357 6718 for en fortrolig samtale. Du kan læse meget mere om stillingen, afdelingen og rekrutteringsprocessen i vores baggrundsdokument her.

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/36676&linkref=21366&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882379

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet