Erfaringsrig madentusiast til skøn højskole på Marielyst søges

dato

Er du vild med at lave mad, og sætter du en ære i at skabe sunde og velsmagende måltider? Vi søger en dygtig og engageret kollega til vores køkkenteam, der har lyst til at være en del af vores fællesskab og hverdag.

Køkkenet er skolens grønne hjerte

Vi er en seniorhøjskole i badebyen Marielyst på Falster, kun 300 meter fra stranden. Mad er en central del af vores fællesskab, og vi tror på, at livet er for kort til dårlig mad. Derfor laver vi så meget som muligt fra bunden med sæsonens bedste råvarer, hvor bæredygtighed og ernæringsrigtige måltider er i fokus. Vores køkken tilbyder både klassiske retter med et moderne twist og en stigende andel grønt. Vi bager desuden brød, kager og småkager og har vores egen krydderurtehave til friske smagsoplevelser.

Din rolle i køkkenet

Vores køkkenteam består af ernæringsassistenter, fleksjobbere og medhjælpere, og du vil være med til at tilberede og præsentere måltider både som tallerkenservering, buffet og family style. Vi ved, at et godt arbejdsmiljø kan smages i maden, og derfor deler vi alle sammen ansvaret for opgaverne i køkkenet, herunder også opvask og rengøring.

Vi søger dig, som:

  • Har et godt humør, energi, der smitter, og er glad for at omgås andre mennesker

  • Elsker mad og måske har en baggrund som kok eller ernæringsassistent eller noget helt tredje

  • Er fagligt stærk og nysgerrig på nye måder at lave mad på

  • Arbejder selvstændigt og samtidig trives i teamsamarbejde

  • Tager ansvar, bevarer overblikket og trives i en hverdag, hvor tempoet til tider er højt

  • Har lyst til at være en del af både køkkenet og højskolelivet, hvor fleksibilitet og samarbejde er en naturlig del af hverdagen

Vi tilbyder

  • Et job i et spændende og udfordrende miljø med trygge rammer og en tillidsbaseret ledelsesstil

  • Mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer i samarbejde med dygtige kolleger

  • Fleksible arbejdstider mellem kl. 7.00-20.30. Arbejdsugen er på fem dage, der kan fordeles ud over alle ugens dage og også ligge på helligdage.

  • Mulighed for enten 37, 32 eller 30 timer om ugen alt efter hvad der passer dig bedst

  • Løn efter kvalifikationer.

Ansættelsesvilkår

Vi ser frem til at byde dig velkommen så hurtigt som muligt. Samtaler afholdes løbende, så vent ikke med at sende din ansøgning. Absolut sidste ansøgningsfrist er onsdag den 28.5

Send en ansøgning og dit CV til forstander Jesper Bertelsen på jlb@hsmarielyst.dk. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte køkkenchef Kaspar Schiøler Linck på chef@hsmarielyst.dk

Læs mere om os på www.hsmarielyst.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Højskolen Marielyst, Bøtøvej, 4873 Væggerløse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4e260385-c804-4243-abab-b69376ac6d4f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet