BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger
Faglærer med elektrikerprofil til Teknologi-afdelingen pr. den 1. august 2023.
Om jobbet
Vil du uddanne fremtidens industrioperatører og elektrikere i samarbejde med et ambitiøst team?
Vi er et lærerteam der lægger vægt på at skabe et spændende undervisningsmiljø, hvor formidlingen er understøttet af elektronisk undervisningsmateriale.
Derudover deltager vi ofte i udviklingsprojekter sammen med de faglige organisationer og andre erhvervsskoler, ligesom vi har et tæt samarbejde med erhvervslivet – så hvis du er nytænkende og innovativ er mulighederne mange.
Som ny kollega i teamet får du også mulighed for at præge studiemiljøet både fagligt og pædagogisk.
Der er mulighed for hjemmearbejde, efteruddannelse samt at komme på udveksling i udlandet.
Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du:
• er uddannet el-installatør eller elektriker, produktions teknolog eller tilsvarende gerne med kendskab til produktionsvirksomheder.
• trives i et uddannelsesmiljø med høj selvstændighed og har lyst til at videreformidle kompetencer til unge.
• brænder for at udvikle elevernes potentiale i samarbejde med kolleger.
• kan skabe undervisning af højeste kvalitet, der motiverer og engagerer eleverne og udfordrer både deres kreativitet og faglighed.
• er imødekommende, omgængelig og serviceminded.
Arbejdstid
Stillingen er en fuldtidsstilling, svarende til 37 timer pr. uge.
Vi tilbyder
En dynamisk arbejdsplads hvor du bliver en del af et spændende undervisningsmiljø med gode samarbejdsrelationer.
Ansættelsesbetingelser
I henhold til gældende overenskomst og reglerne om Ny Løn.
Der gøres opmærksom på, at stillingen kan kræve, at skolen indhenter en børneattest i henhold til Børneattestloven.
Ansættelsessamtaler / Ansøgningsfrist
Vi forventer at afholde samtaler i uge 26, 2023.
Ansøgningsfristen er mandag den 25. juni 2023, kl. 24.00. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger på www.celf.dk (Job på CELF/Ledige stillinger).
Yderligere oplysninger
Ønsker du ovenstående uddybet, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Claus Pedersen på tlf. 6163 2896 eller mail clp@celf.dk.
Om CELF og Lolland-Falster
CELF - Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland-Falster – er sat i verden for at skabe udvikling. Udvikling af unge på vej ud i livet, udvikling af voksne gennem en foranderlig verden og udvikling af medarbejdere, som stræber mod det bedste. På CELF bidrager vi til udviklingen ved at levere uddannelser med relevans og perspektiv.
Lolland og Falster har en enestående natur med en af Danmarks længste kyststrækninger, der giver nogle af Danmarks bedste badestrande.
Om man bosætter sig i byerne eller i de naturskønne landområder, så møder man stærke fællesskaber og aktive lokalområder med en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv. Boligmarkedet er varieret, så der er mulighed for enten lejligheden med havudsigt, det hyggelige byhus, det store landsted eller andet. Egnen har derudover flere topattraktioner og mange gode spisesteder link.
Lolland og Falster byder på et rigt og trygt børne- og ungeliv fyldt med kreativitet og fritidsaktiviteter. Skolerne, der tæller både folkeskoler, privatskoler, en international skole og efterskoler, er rummelige og har tid til den enkelte elev.
Job til ægtefællen eller partneren? Business Lolland-Falster hjælper dig med at flytte familien til Lolland-Falster via et stærkt netværk af lokale virksomheder, der står sammen om at skabe jobmuligheder til medfølgende ægtefæller og partnere link.
Det spirer på Lolland og Falster. Borgere og virksomheder flytter til. Kunst, Gastronomi, håndværk, industri og specialiserede brancher. Det nye og det oprindelige i harmoni. Byggeriet af den kommende Femern Bælt-forbindelse, der er i fuld gang. Alt sætter sit positive præg på hele området.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Guldborgsund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
CELF - Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster, Kringelborg Alle 7, 4800 Nykøbing F
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169933&DepartmentId=8785&MediaId=2462&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5851112