BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Synes du intensiv lyder spændende, og har du intensiv specialuddannelsen eller lyst til at tage denne?
Ønsker du nye udfordringer i et højteknologisk afsnit, hvor pleje og omsorg for patienten er i centrum? Og har du lyst til at videreudvikle din sygeplejefaglige kompetencer, i tæt samarbejde med specialiserede sygeplejersker og SSA’ere.
Hvis dit svar er JA, kan vi pr. 1. Oktober 2023 tilbyde ansættelse på 37 t/uge eller efter aftale. Vi arbejder i blandede vagter og med weekendarbejde hver 4. uge.
Hvem er vi?
Afsnittet er et alment intensivt afsnit. Vi har plads til 9 patienter, og modtager patienter i alle aldre fra alle sygehusets specialer. Desuden fungerer vi som opvågningsafsnit aften, nat og weekend. Personalet består af 44 sygeplejersker og 7 social- og sundhedsassistenter – en god blanding af novicer, kompetente og erfarne medarbejdere. Vi har patienter indlagt kortvarigt til klargøring eller stabilisering inden overflytning, patienter der har lange sygdoms- og rehabiliteringsforløb og alt derimellem.
De fleste af vores patienter fejler flere ting og har komplekse problemstillinger, ofte med påvirkning af kredsløb og respiration.
Vi er fagligt nysgerrige og har lyst til at holde vores viden ajour. Vi udfordres af forskellige patientforløb, nye behandlingsformer og udvikling indenfor det intensive speciale. Vi værdsætter faglige drøftelser, men har også plads til humor og smil.
Vores afsnit er en del af Nykøbing Falster Sygehus' nye sengebygning fra 2018. Vores patienter har ene-stuer og afsnittet arbejder med tildelt patientpleje. Udover pleje og behandling, har vi et tæt samarbejde med patient og pårørende, og ser det som en af vores kerneopgaver.
Vi har i 2022 og 2023, som resten af NFS, haft fokus på arbejdsmiljøet og bruger principperne bag KOBLING i vores dagligdag.
Har du specialuddannelsen tilbyder vi
- Et struktureret introduktionsprogram med tilknytning af kontaktsygeplejerske.
- Oplæring i afsnittets apparatur efter behov
- Mulighed for at blive nøgleperson, vejleder eller lignende efter interesse.
- Indflydelse på egen arbejdstidstilrettelæggelse
- Introduktion og oplæring til funktion som MAT-sygeplejerske
Har du ikke specialuddannelsen tilbyder vi
- Et struktureret introduktions- og oplæringsprogram i afsnittet med tilknytning af en kontaktperson
- Ekstern Introduktionsundervisning sammen med nyansatte fra Regionens øvrige intensivafsnit
- 1½-årig specialuddannelse med national uddannelsesordning og struktureret vejlederforløb
- En mulighed for at dygtiggøre og udvikle dig i trygge rammer, hvor der altid er mere erfarne kolleger at sparre med
Hvem er du?
- Du er uddannet sygeplejerske
- Du har gerne intensiv specialuddannelse
- Du har gerne erfaring med kritisk syge patienter
- Du er teoretisk velfunderet, og brænder for fortsat at udvikle dig fagligt
- Du vægter godt samarbejde højt.
Hvis du vil vide mere
Så kontakt konstitueret oversygeplejerske Suzi Plamboeck 56 51 56 80 (mail: spm@regionsjaelland.dk) eller uddannelsesansvarlig sygeplejerske Karen Henriksen 56 51 56 29 (mail: kmhe@regionsjaelland.dk), som gerne giver yderligere oplysning om afsnittet og stillingen.
Hvis du vil se afsnittet, er du velkommen til at besøge os og evt. have en følgevagt.
Send din ansøgning via feltet "Søg Jobbet" i stillingsopslaget
Ansøgningsfrist: Den 23. august 2023
Ansættelsessamtaler: Løbende ansættelsessamtaler.
Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser.
Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Guldborgsund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/36607&linkref=21155&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5880472