Ledende overlæge indenfor gynækologien på Nykøbing F. Sygehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en ledende overlæge med ansvar for det gynækologiske område til vores lille og hyggelige afdeling tæt ved vand og skov.

Vi er en mindre afdeling, som er inde i en rivende proces med generationsskifte og på et hospital, hvor der arbejdes på mange fronter og tænkes i nye måder at strukturere arbejde og arbejdsliv på. Vi har OP-kapacitet og plads til at få hænderne i indgreb - også i vores veludviklede behandlerambulatorie.

Vi søger en kollega, som vil være med i den udvikling, som afdelingen går i gang med - med nye kolleger, gentænkning af arbejdsmåder og teams og en ny og bedre arbejdstilrettelæggelse, samt et kommende tættere, formaliseret samarbejde med Sjællands Universitetshospital.

Vi har et gynækologisk ambulatorie med en række garvede sygeplejersker, og også med flere nyansættelser, som har stået i kø til at arbejde her hos os, fordi vi er en attraktiv arbejdsplads

I 2019 blev det gynækologiske/obstetriske fagområde fusioneret med det pædiatriske. Her udvikler vi vedvarende nye samarbejdsformer på tværs af specialerne. Grundet hospitalets lille størrelse er der tætte forbindelser på tværs af afdelingerne og til sygehusledelsen. Kort sagt – her bliver man hørt!

Om stillingen

Som ledende overlæge får du ansvar for udvikling af det gynækologiske område, herunder faglig udvikling og opdatering af vejledninger, kvalitet, audit og UTH. Man får et tæt samarbejde med afdelings- og afsnitslederne. I fravær af den cheflægen vil man have ledelsesansvar ved konferencer m.m.

Stillingen er med tilstedeværelsesvagter, hvor man dækker både gynækologi og obstetrik. Der vil være mulighed for opdatering på det obstetriske område, såfremt man ikke har varetaget denne funktion i en årrække.

Du forventes at deltage i relevante nationale faglige møder, og at formidle din viden herfra til kollegerne i afdelingen.

Der vil være mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse, evt. med hjemmearbejdsdage, men da en del af de administrative funktioner vil være møder, er der også behov for fremmøde på administrationsdage.

Løn og arbejdsvilkår i øvrigt i henhold til overenskomst for lægelige chefer.

Du er

  • Speciallæge i gynækologi/obstetrik med flere års erfaring i gynækologi – og med drift, udvikling og forbedring af arbejdsgange og faglige standarder.
  • God i relationer, fagligt inspirerende og kan skabe fælles retning på områder, hvor strukturen er flad og holdningerne mange.
  • Synlig, kommunikerende og samarbejdende i det tværfaglige arbejde – både inden for specialet, i afdelingen og på tværs af regionen.
  • Udviklende, lærende og vedholdende, både hvad angår faglighed og mennesker.

Og har du et bredt og stærkt netværk inden for gynækologien og obstetrikken, som kan bidrage til afdelingens rekrutteringsmuligheder, er det et stort plus.

Om afdelingen:

Hver læge har faste ambulatorie- og operationsdage og følger sine egne patienter under ambulant udredning, ved operation og ved postoperativ kontrol. Vi har et dagkirurgisk gynækologisk afsnit med 6 senge, og to gynækologiske døgnsenge til akutte patienter og overnattende operationspatienter.

Afdelingen har regionsfunktion i urogynækologi. Vi har eget urodynamisk laboratorium og modtager årligt 600 inkontinenspatienter. Det urogynækologiske team består udover de urogynækologiske speciallæger af ICS certificerede kontinenssygeplejersker.

Da området kun har få praktiserende gynækologiske speciallæger, har vi et behandlingsambulatorium til håndtering af problemstillinger, der kunne være håndteret i primærsektor, hvor der er mulighed for blandt andet minihysteroskopi.

Obstetrik

Afdelingen har knap 1000 fødsler årligt. Som følge af regionens ønske om at skabe mere lighed i sundhed, tilbydes gravide de rutinemæssige scanninger på Nykøbing Falster Sygehus ved sonografer fra Gynækologisk-Obstetrisk afdeling på Slagelse. Vores obstetriske speciallæger udfører selv de øvrige scanninger, som ikke kræver føtal-medicinsk ekspertise. Vi har et samlet føde-barselsafsnit med fire fødestuer, hvoraf to er sansefødestuer samt syv familierum. Afdelingen har særlig fokus på at nedbringe andelen af sectio blandt førstegangsfødende.

Uddannelse

Der er tilknyttet hoveduddannelsesforløb til Almen medicin og afdelingen har et godt ry for at yde tæt supervision af de yngre læger. Vi har en halv introstilling og dertil 1-3 uklassificerede reservelæger, som fra efteråret skal gå i forvagt aften og nat.

Samtale og ansættelse

Samtale holdes i uge 38. Man er velkommen til at kontakte cheflæge Cæcilie Trier Sønderskov. Stillingen er ledig til besættelse 1. november eller efter aftale.

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/37006&linkref=22903&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5891134

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet