Neurolog med interesse i apopleksi og demens til Medicinsk Afdeling, Geriatrisk Afsnit, Nykøbing F. Sygehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Geriatrisk Afsnit på Nykøbing F. Sygehus er en del af en stor Medicinsk Afdeling med i alt 107 sengepladser. Udover det geriatriske speciale er der følgende grenspecialer: Kardiologi, Lungemedicin, Endokrinologi og Gastroenterologi. Medicinsk Afdeling har et tæt samarbejde med nefrologerne fra Roskilde Sygehus, der er ansvarlige for det velfungerende dialyseafsnit.

Sengeafsnit
Afsnit for geriatri- og stofskiftesygdomme har fra d. 1. september 2023 22 sengepladser, som fordeler sig med hver 11 senge på to etager. Her er der senge for apopleksipatienter og geriatriske patienter. I sengeafsnittet indlægges også de endokrinologiske patienter, hvor behandlingen varetages af geriatere i tæt samarbejde med endokrinologer.

Geriatrisk ambulatorium
De store fagområder i ambulatoriet er demens samt fald- og svimmelhedsudredning. Afdelingen har regionsfunktion hvad angår faldudredning, og har avanceret udstyr til at udrede såvel autonom dysfunktion og vestibulære lidelser.

Orto-geriatrisk funktion
En speciallæge eller en hoveduddannelseslæge i geriatri går dagligt på ortopædkirurgisk afdeling. Der vil i de næste år være meget fokus på at videreudvikle denne funktion.

Lægelig bemanding
Geriatrisk Afsnit er aktuelt bemandet med en ledende overlæge, tre overlæger, to afdelingslæger og flere læger under hoveduddannelse i specialet samt intro- og KBU-læger, som så vidt muligt kontinuerligt tilknyttes i det geriatriske speciale.

Uddannelse og undervisningsmiljø
Medicinsk Afdeling varetager undervisning af medicinstuderende og har ry for at være et rigtigt godt uddannelsessted for yngre læger (især på Geriatrisk Afsnit).

Medicinsk Afdeling er præget af et stort fagligt engagement med et veletableret kollegialt samarbejde, både internt i afdelingen og på tværs af Nykøbing F. Sygehus.

Afsnit for geriatri- og stofskiftesygdomme har fokus på at vedligeholde det gode uddannelsesmiljø, hvor vi har den tilgang, at vi er hinandens arbejdsmiljø.

Fra. 1. januar 2024 fusionerer Nykøbing F. sygehus med Sjællands Universitetshospital. Det styrker Nykøbing F. sygehus som akutsygehus for Lolland, Falster og Sydsjælland og bidrager til et øget samarbejde om forskning og uddannelse.

Om stillingen
Du vil sammen med en overlæge i geriatri, oversygeplejerskerne og plejepersonalet have det daglige ansvar for patientforløb. Der er tre oversygeplejersker, som er ansvarlige for afsnittets samlede drift og videreudvikling i samspil med den ledende overlæge.

Du skal sammen med dine geriatriske kollegaer sikre behandlingskvaliteten og udvikling af lokale lægefaglige instrukser og retningslinjer ved fase II apopleksi.

Derudover vil du sammen med en overlæge i geriatri være ansvarlig for den ambulante demensudredning.

Det er en klinisk stilling med stor mulighed for fleksibilitet i tilrettelæggelse og mulighed for forskning.

Arbejdsopgaver

  • Ansvar for fase II apopleksi sammen med en geriatrisk kollega
  • Medansvar for den ambulante demensudredning
  • Deltagelse i uddannelse af såvel studerende som KBU- og intro-læger samt speciallæger i fællesdelen af Intern Medicin, Almen Medicin og den specialespecifikke del af hoveduddannelsen i Geriatri
  • Implementering og udvikling af nye arbejdsgange og andre tiltag
  • Deltagelse i ledergruppeaktiviteter i Medicinsk Afdeling
  • Repræsentation af afdelingen i eksterne fora

Din profil
Du er speciallæge i neurologi og har erfaring i demensudredning.

Som person evner du helhedssynet på den medicinske patient, er ressourcebevidst og resultatorienteret, både i forhold til patientforløb og sygehuset. Vi prioriterer gode samarbejdsevner, vilje til tværfagligt samarbejde og evnen til at arbejde visionært og målrettet.

Derudover skal du også trives med undervisning, instruksudvikling og kvalitetsudvikling, der skal være til gavn for vores patienter og personale.

Vi tilbyder

  • Et godt lægefagligt miljø og tæt sparring.
  • Mulighed for at præge udviklingen i fase II apopleksi og i ambulatoriet
  • Et inspirerende samarbejde med dine geriatriske overlæger kollegaer
  • Et velfungerende tværfagligt samarbejde og engagerede kollegaer i et godt arbejds- og undervisningsmiljø
  • God mulighed for lederuddannelse, kurser og kongresser
  • Kort kommandovej til ledelsen
  • Smukke omgivelser, personalehotel og pendlerbus til- og fra København.
  • Du kan læse mere på Nykøbing F. Sygehus hjemmeside Kom Sydpå

Yderligere oplysninger
Har du lyst til at høre mere om stillingen, mulighederne eller komme forbi til en kop kaffe, så er du velkommen til at kontakte vores Ledende Overlæge i Geriatrisk Afsnit: Rudolf Albert Scheller på 56 51 54 41 eller Cheflæge Hongmei Duan på tlf. 56 51 55 51.

Sidste ansøgningsfrist: 15. august 2023

Tiltrædelse efter aftale.

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/35861&linkref=18611&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5856932

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet