Nyt fra Væggerløse i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Væggerløse er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

NYKØBING: 15-årig på ulovlig knallert

Politiet standsede onsdag klokken 14.30 en 15-årig dreng, der kom kørende på knallert på Brovejen. Den knallert, han kørte på, kunne umiddelbart køre noget hurtigere end tilladt, og der var en fejl ved lygterne. Desuden virkede speedometeret ikke. Den 15-årige blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert, og knallerten blev taget med til politistationen i Vordingborg til nærmere undersøgelse.

 

RØDBY: Overfaldt tre kvinder – blev sigtet for vold

Tre kvinder i 60'erne blev onsdag klokken 15.57 overfaldet på Sognefogedvænget i Rødby. En mand væltede først den ene kvinde af en elscooter, og da de andre kom til, blev de skubbet omkuld og fik flere knytnæveslag. Politiet anholdt umiddelbart efter en 48-årig mand fra lokalområdet, som stadig opholdt sig tæt på gerningsstedet. Den 48-årige blev sigtet for vold, og da han tydeligvis var psykisk ude af balance, blev han kørt til behandling på sygehuset. De to af kvinderne blev kørt til behandling for deres knubs på sygehuset.

 

SØLLESTED: Havde 1½ kg hash

Politiet ransagede onsdag aften en adresse i Søllested. Det skete efter et tip om, at der muligvis blev handlet med ulovlige stoffer på stedet. Da politiet ankom, var en 25-årig mand fra Nakskov ved at forlade stedet, og han havde en lille pose med 1,5 gram hash på sig, som blev konfiskeret. Den 25-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Under ransagningen snusede narkohunden James Bond sig frem til flere poser hash med en samlet vægt på 1,526 kg. Beboeren, en 56-årig mand, blev anholdt og sigtet for salg af ulovlige stoffer.

En 61-årig kvinde, der også befandt sig på stedet, havde en klump hash på syv gram og blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

VORDINGBORG: Havde hamburgerryg under jakken

En kunde, der onsdag aften var i en dagligvarebutik lidt uden for Vordingborg, vakte personalets opmærksomhed, da hans jakke under indkøbet pludselig bulede sært ud. Da han blev kontaktet af en medarbejder, viste det sig, at han havde skjult en hamburgerryg under jakken. Det var en 36-årig udenlandsk mand, som blev anholdt klokken 19.25 og afhørt på politistationen i Vordingborg med anvendelse af tolk. Den 36-årige fik en bøde for tyveriet og blev løsladt igen klokken 22.10.

 

RØDBYHAVN: Mere end dobbelt op på vægten

En udenlandsk varebil rullede onsdag klokken 21.00 af færgen i Rødbyhavn. Den så lidt tung ud, og derfor blev den kontrolvejet. Her viste det sig, at varebilen havde et overlæs på ikke mindre end 4.240 kg, hvilket svarer til 121% af den tilladte totalvægt! Føreren – en 35-årig udenlandsk mand – blev sigtet for at køre med overlæs og fik senere en kollega til at hente den overskydende last. Den 35-årige betalte en bøde på 9.500 kroner.

 

IDESTRUP: Tre anholdt og sigtet for indbrudsforsøg

Politiet fik onsdag klokken 23.50 en anmeldelse om, at der luskede nogle mistænkelige personer omkring ved et sommerhus på Jasminvej ved Sildestrup Strand. Der var ikke brudt ind i huset, men der var stjålet et overvågningskamera. Lidt senere indløb endnu en anmeldelse om, at der havde været et indbrudsforsøg i et sommerhus på Stenfrøvej på Bøtø, og klokken 1.38 standsede politiet en bil på Bøtø med tre personer i. Det var tre mænd i alderen 38-48, og da det kamera, der var stjålet fra Sildestrup Strand lå i bilen, blev de alle tre anholdt klokken 1.47 og sigtet for indbrudsforsøg. Føreren af bilen var en 48-årig mand fra Sønder Omme, som virkede påvirket, og han blev derfor også sigtet for spiritus- og narkokørsel.

 

NÆSTVED: Narkobilist havde ulovlige stoffer

Torsdag klokken 1.56 standsede politiet en 32-årig mand fra Næstved, der kom kørende på Elverhøjsvej i Næstved. Den 32-årige virkede påvirket, og han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel. I den bil, den 32-årige kørte i, blev der fundet 30 gram kokain og 300 gram hash, og da politiet bagefter undersøgte den 32-åriges bopæl, blev der fundet yderligere 200 gram amfetamin. En 30-årig kvinde blev også anholdt på stedet klokken 2.16, og de er begge sigtet for salg af ulovlige stoffer.

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Fuglebjerg Lindekrogvej Tirsdag klokken19æ00 – onsdag klokken 13.00 Værktøj
Nakskov Møllemarksvej Onsdag klokken 7.30-14.30 En MacBook og en pc af mærket Lenovo, en Playstation 5, en iPhone 8 og kontanter i euro og kroner

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Næstved Vordingborgvej, Stenstrup Onsdag klokken 16.38-23.01 ATK 628 29 70 km/t 112 km/t Tre klip
Sorø Vestmotorvejen Onsdag klokken 15.51-21.20 ATK 5853 66 130 km/t 157 km/t -
Vordingborg Brovejen Onsdag klokken 12.12-13.48 ATK 351 2 80 km/t 104 km/t -
Vordingborg Kalvehavevej Onsdag klokken 11.02-14.02 ATK 343 10 50 km/t 68 km/t -
Vordingborg Kohavevej Onsdag kokken 14.498-17.19 ATK 145 16 60 km/t 94 km/t Tre klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Bogø By Grønsundvej Onsdag klokken 8.30-10.10 12 køretøjer blev standset: En bilist blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen
Fuglebjerg Slagelsevej Torsdag klokken 1.15-2.05 En blev sigtet at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet
Haslev Gamle By Torsdag klokken 0.30-1.34 Ingen sager
Haslev Københavnsvej Onsdag midnat – klokken 1.20 Syv biler blev standset og kontrolleret: Ingen sager
Korsør Skovvej Onsdag klokken 18.30-19.15 Fire blev sigtet for at køre for hurtigt
Næstved Havnegade Torsdag klokken 0.20-0.50 Ingen sager
Nørre Alslev Nykøbingvej Onsdag klokken 10.55-12.00 En bilist blev sigtet for manglende registrering og forsikring
Sakskøbing Nykøbingvej Onsdag klokken 15.27-16.57 En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen og en for ikke at have spændt sikkerhedsselen
Sorø Slagelsevej Onsdag klokken 14.24-14.50 Seks køretøjer blev standset og kontrolleret: Ingen sager
Vordingborg - Onsdag klokken 22.45-23.45 Ingen sager

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Næstved Elverhøjsvej Torsdag klokken 1.56 32-årig mand fra Næstved Narkokørsel
Rødbyhavn Indrejsefeltet Onsdag klokken19.00 34-årig mand fra København Narkokørsel
Væggerløse Bøtøvej Torsdag klokken 1.24 48-årig mand fra Sønder Omme Spiritus- og narkokørsel

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi