Væggerløse er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
MØNS KLINT: Biler fik p-afgifter
Geocentret Møns Klint er meget besøgt for tiden. Klokken 15.54 anmeldte en borger at det havde afstedkommet meget kaotiske parkeringstilstande ud for centret. Politiets patrulje kunne da også konstatere at en redningsvej var fuldkommen blokeret. Der blev derfor udstedt 11 parkeringsafgifter til bilerne i området. Det er selvfølgelig ærgerligt at komme tilbage til sin bil og der sidder et girokort i forruden, men (meget) værre er det, hvis redningspersonale ikke kan komme frem i en nødsituation.
RØDBY: Vold ved busstoppested
Klokken 17.09 opstod der tumult ved et busstoppested på Årbyesvej. En 17-årig ung kvinde var blevet konfronteret af en 16-årig ung kvinde fra Ishøj, der rev hende i håret og slog den 17-årige i ansigtet med knytnæveslag, hvorefter hun gik fra stedet. Den 16-årige blev først på aftenen anholdt i området og sigtet for vold.
RØNNEDE: Brand i en hæk
En 79-årig mand fra Rønnede er sigtet for at overtræde brandlovgivningen efter han klokken 14.14 brændte bølgepap og aviser af i sin baghave. Ilden bredte sig til hækken, som brandvæsenet blev tilkaldt for at slukke.
NYKØBING FALSTER: Brand i en hæk (mere)
En halv time senere var en 62-årig mand fra Nykøbing Falster ved at bruge sin ukrudtsbrænder på fortovet og fik ved et uheld antændt hækken. Han er også sigtet for at overtræde brandlovgivningen. Brandsikkerheden skal man altid sætte meget højt, men specielt her i de tørre perioder.
KORSØR: Brand i transformerstation
Klokken 17.01 udbrød der brand i en transformerstation på Birkemosevej. Branden skyldtes tilsyneladende en kortslutning i en ældre installation og førte til en længere strømafbrydelse i området. Klokken 17.29 udbrød der brand i et elskab i Geddesøparken, der ligger i nærheden af Birkemosevej. Efter alt at dømme opstod branden hér på grund af overbelastning af nettet i forbindelse med den første brand.
VORDINGBORG: Havde hash i lommen
En 46-årig mand havde 9.1 gram hash på sig, da politiets patrulje klokken 17.40 på Stengårdsvej foretog visitation af hans lommer. Hashen blev konfiskeret og manden blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
Søllested | Hovedgaden | Hus | 00.07 | Ukendt |
Næstved | Agertoften | Hus | Onsdag 21.00 – torsdag 10.50 | Ukendt |
Stege | Rytsebæk | Hus | 15/7-19/7 | Kontanter, kamera |
Næstved | Abrikosvej | Hus | Onsdag 14.30 – torsdag 16.00 | Computer, smykker |
Næstved | Hvedevænget | Hus | 03.00-17.00 | Smykker Ipad, kontanter |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Vordingborg | Kohavevej | 10.15-11.15 | Ingen sager |
Væggerløse | Gl Marielystvej | 14.01-16.45 | |
Slagelse | Sorøvej | 17.31-18.35 | 3 klip for hastighed |
Næstved | 19.30-20.30 | Ingen sager |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip | | |
Næstved | Vordingborgvej | 05.10-08.10 | ATK | 284 | 18 | 70 | 98 | 1 klip | | |
Næstved | Østre Ringvej | 08.45-11.45 | ATK | 914 | 8 | 60 | 80 | | | |
Sorø | Vestmotorvejen | 6.48-10.50 | ATK | 4236 | 34 | 130 | 162 | |||
Slagelse | Sdr. Ringgade | 11.18-13.20 | ATK | 547 | o | |||||
Væggerløse | Gl Marielystvej | 14.01-16.45 | Bestilt ATK | 41 | 1 | 40 | 48 | |||
Toreby L | Toreby Vestergade | 17.39-20.00 | Bestilt ATK | 16 | 0 | |||||
Haslev | Lysholm Alle | 16.25-21.25 | ATK | 175 | 32 | 50 | 83 | 9 klip |
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Slagelse | Slotsalleen | 21.15 | 29-årig mand fra Slagelse | Narkokørsel |