Overlæge i obstetrik til Nykøbing F. Sygehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en ny kollega til det obstetriske område til vores lille og hyggelige afdeling tæt ved vand og skov.

Vi er en mindre afdeling, som er inde i en rivende proces med generationsskifte og på et hospital, hvor der arbejdes på mange fronter og tænkes i nye måder at strukturere arbejde og arbejdsliv på. Vi har desuden en afdeling, som er samlet af to specialer, og har derfor en helt unik mulighed for og tilgang til vores yngste patienter samt uddannelse og samarbejdet imellem obstetrik og pædiatri.

Vi har et fødeafsnit med en både rutinerede medarbejder og yngre, nyligt uddannede, som tilsammen giver en god dynamik på et fødeafsnit, hvor vi som nogle af få ikke mangler personale. Jordemødrene kommer fra både nærved og som pendlere, fordi vores afdeling giver mulighed for at følge fødselsforløbene på en tilfredsstillende og fagligt forsvarlig måde.

Sygehuset åbnede sidste år et nyt læringslaboratorium, som skal understøtte fastholdelse af kompetencer for personale ansat på Nykøbing F Sygehus.

Vi er en lille afdeling med god plads til udvikling, på et lille hospital i rivende fart med fornyelse på både faglighed og fysiske rammer.

I 2019 blev det gynækologiske/obstetriske fagområde fusioneret med det pædiatriske. Her udvikler vi vedvarende nye samarbejdsformer på tværs af specialerne. Grundet hospitalets lille størrelse er der tætte forbindelser på tværs af afdelingerne og til sygehusledelsen. Kort sagt – her bliver man hørt!

Vi tilbyder

  • Et selvstændigt arbejde, hvor du tilknyttes det obstetriske team

  • At du får ansvar for udredning og behandling af egne patienter.

  • En fleksibel arbejdstilrettelæggelse

  • At understøtte forskningsinitiativer, fx med fridage til forskning

Vi ønsker

  • En speciallæge med dansk autorisation inden for gynækologi/obstetrik

  • At du engagerer dig i afdelingens udvikling og vil være med til at udvikle nye og optimere eksisterende patientforløb

  • At du indgår i en 7-9-skiftet vagt på tjenestestedet med ansvar for både gynækologi og obstetrik. Der er som udgangspunkt ikke en forvagt, men vi arbejder på at etablere et forvagtslag

  • At du interesserer dig for forskning og gerne bidrager dertil

Obstetrik

Afdelingen har en konstitueret ledende overlæge i obstetrik og knap 1000 fødsler årligt. Risikograviditeter (som flerfoldsgravitet) følges under graviditeten i Nykøbing og føder på Slagelse Sygehus. Som følge af regionens ønske om at skabe mere lighed i sundhed, tilbydes gravide de rutinemæssige scanninger på Nykøbing Falster Sygehus ved sonografer fra Gynækologisk-Obstetrisk afdeling på Slagelse. Vores obstetriske speciallæger udfører selv de øvrige scanninger, som ikke kræver føtal-medicinsk ekspertise. Vi har et samlet føde-barselsafsnit med fire fødestuer, hvoraf to er sansefødestuer samt syv familierum. Afdelingen har særlig fokus på at nedbringe andelen af sectio blandt førstegangsfødende.

Gynækologi

Afdelingen har en ledende overlæge i gynækologi. Hver læge har faste ambulatorie- og operationsdage og følger sine egne patienter under ambulant udredning, ved operation og ved postoperativ kontrol. Vi har et dagkirurgisk gynækologisk afsnit med 6 senge, og to gynækologiske døgnsenge til akutte patienter og overnattende operationspatienter.

Afdelingen har regionsfunktion i urogynækologi. Vi har eget urodynamisk laboratorium og modtager årligt 600 inkontinenspatienter, der gennemgår et fastlagt, evidensbaseret undersøgelsesprogram, hvor der efter 1 time er en diagnose og behandlingsplan; ved behov for operation får patienten en operationstid, inden hun forlader ambulatoriet. Det urogynækologiske team består udover de urogynækologiske speciallæger af ICS certificerede kontinenssygeplejersker.

Da området kun har få praktiserende gynækologiske speciallæger, har vi et behandlingsambulatorium til håndtering af problemstillinger, der kunne være håndteret i primær sektor, hvor der er mulighed for blandt andet minihysteroskopi.

Uddannelse

Afdelingen har en uddannelsesansvarlig overlæge, der varetager alle uddannelsesforløb og fokuserede ophold. Der er tilknyttet hoveduddannelsesforløb til Almen medicin og afdelingen har et godt ry for at yde tæt supervision af de yngre læger. Vi har en halv introstilling og dertil 1-3 uklassificerede reservelæger, som fra efteråret skal gå i forvagt aften og nat.

Samtale og ansættelse

Samtale holdes løbende efter aftale. Man er velkommen til at kontakte cheflæge Cæcilie Trier Sønderskov. Stillingen er ledig til besættelse snarest.

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/36089&linkref=19336&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5860313

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet