Overlæge til Anæstesiologisk afdeling, Nykøbing F. Sygehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger 1-2 nye overlæger til vores anæstesiafdeling på Nykøbing F. Sygehus

Overlægestilling(er) i anæstesi er ledig til besættelse pr. 1. september eller senere. Ansættelsen er vagtbærende med ca. 3-4 vagter pr. måned, under hensyntagen til præferencer. Der kan eventuelt også aftales ned til minimum en 60% stilling, men med minimum 2-3 vagter pr. måned

Stillingerne er med blandet tilknytning til Intensiv afsnittet og operationsgangen, og med funktionsansvar for de akut-medicinske patienter, akutte kirurgiske forløb og MAT-kaldsfunktionen.

Hvem er vi?

Afdelingen består af et bedøvelsesafsnit, en intensivafdeling og en forskningsenhed. Derudover varetager vi traumelederfunktionen samt bistår efter behov ved modtagelse af de akut medicinske traumer.

Bedøvelse

Afdelingen leder og bedøver på operationsgangen med ortopædkirurgi, abdominalkirurgi samt gynækologi/obstetrik for akutte, elektivt indlagte og dagkirurgiske patienter.

Vi bedøver til MR- og CT-scanninger af børn og voksne og varetager anæstesi til ECT-behandling på Psykiatrisk afsnit på Oringe, Vordingborg.

Vi har fokus på skånsomme og palliative anæstesier med reduceret brug af systemiske anæstetika og stærke analgetika, og monitorerer løbende vores indsats via vores SBI-koncept (Safe Brain Initiative), som er udgået fra NFS, men breder sig til hospitaler verden over.

I samme kontekst har vi derfor en aktiv tilgang til brug af neuroaksiale og ikke mindst UL-vejledte perifere nerveblokader, for at reducere opioidbrug, delir, postoperative smerter, kvalme og ubehag hos vores patienter, især de skrøbelige.

Vi arbejder målrettet og i tæt samarbejde med akutmodtagelse og ortopædkirurgisk afdeling, mod at blive blandt de bedste til at varetage akutte hoftenære frakturer, monitoreret gennem regionernes kvalitetsdatabases parametre, som i løbet ad 3 år gik fra den dårligste en af de bedste overlevelsesrater. Der er dog igen behov for et øget ledelsesforankret fokus på forløbene, hvor vi tænker et funktionsansvar tilknyttet den ene af disse stillinger.

Vi har et kursus i regional anæstesi, hvor vi leder et kadavertræningskursus, i samarbejde med Københavns Universitet på Panuminstituttet og med klinisk bedside supervision i forlængelse heraf.

I alt planlægger vi med ca. 7000 anæstesier pr. år, og ca. 1000-1100 fødende pr. år. Vi har i samarbejde med pædiatrisk afdeling løbende fokus på at vedligeholde og opdatere vores kompetencer i neonatal resuscitation, via kurser og in-house teamtræning.

Intensivafdelingen

Består aktuelt af 6 intensivpladser og intermediærpladser, der er i indfasning og for øjeblikket udgør 3 senge. Der er i alt planlagt 5 intermediær senge og 7 ITA-pladser, som en del af vores overordnede sygehusstrategi om sikker, tilstrækkelig og hurtig intervention, til væres akutte patienter.

Forskningsenheden

En stor del af vores forskningsstrategi tager udgangspunkt i strategien om neuroprotektive og skånsomme patientforløb, både perioperativt og i intensivt regi, med udgangspunkt i det omtalte SBI-koncept (Safe Brain Initiative), som også er et netværk under ESAIC. Anden forskning relaterer sig til intensiv terapi, regional anæstesi og ECT behandling.

Fremtidige områder

Regionens 2. lægebil skal have base i Nykøbing og gerne indgå som en integreret del af anæstesiafdelingen. Der vil være god mulighed for at blive koblet op på denne.

Vi vil gerne lave en enhed for patienter med smerter, i forbindelse med deres behandlingsforløb i regionens palliative enheder med udfordrende smertebehandling, herunder tilbud om længerevarende regional/neuroaksial analgesi.

Uddannelse

Vi prioriterer vores yngre kollegers uddannelse højt, både for studerende og uddannelsessøgende læger. Vi har alle reservelægestillinger besatte, klassificerede som uklassificerede. Vi har fokus på at formidle faglig læring i den kliniske dagligdag, fremme selvstændighed bl.a. ved deltagelse i kvalitetsarbejde, forskning, undervisning, og det organisatoriske.

Sygehuset har et moderne uddannelseslaboratorium til simulationstræning og undervisning.

Speciallægernes uddannelse prioriteres ligeledes højt, og der er mulighed for både master- og diplomuddannelse.

Samarbejde

Alle faggrupper er afhængige af hinanden for at tingene lykkes, og vi har et rigtig godt samarbejde faggrupperne imellem og søger den åbne dialog, hvis vi har udfordringer. Vi løfter i flok omkring kvalitetsarbejde, arbejdsmiljø, uddannelse, forskning og teamarbejde omkring patienterne.

Sprog

Vi har stor erfaring med at integrere dygtige speciallæger i det danske sundhedsvæsen, herunder indpasse arbejdsliv, med en intensiv sprogundervisning betalt af sygehuset. Ansøgere til stillingen der ikke har dansk på B2-niveau, forudsættes at kunne kommunikere på et relativt flydende engelsk.

Hvem er du?

Vi forventer, at du har gode kommunikative evner, samarbejdsevner med alle faggrupper og ikke mindst glad for dit fag og har lyst til at lære fra dig.

Vi forventer også, at:

  • Du er speciallæge, med minimum 5 års gerne bred speciallæge-erfaring og har lyst til som overlæge at repræsentere og støtte op om en afdeling med fokus på kollegialitet, hjælpsomhed, kvalitet, arbejdsmiljø, forskning, formidling og uddannelse
  • Du vil tilrettelægge og organisere dit interesse- og arbejdsfelt i samarbejde og med hjælp fra dine kolleger og ledelsen
  • Du har lyst til at indgå i et godt uddannelses- og forskningsmiljø med fokus på undervisning i og læring af både technical og non-technical skills
  • Du har interesse for at bidrage med udvikling af afdelingen inden for dine kompetenceområder
  • Du arbejder proaktivt og patientfokuseret
  • Du evner samarbejde og kommunikation på tværs af faggrupper
  • Har erfaring med akutte medicinske patienter

Vi tilbyder

  • Overlæge ansættelse med ansvar for MAT-funktion, akutte medicinske patienter og/eller hoftefrakturforløb
  • Et fuldt udbygget onboardingprogram med varighed af 6 måneder, med mentorordning
  • Deltagelse i konferencer og anden efteruddannelse
  • Søde og rare kolleger og et godt tværfagligt arbejdsmiljø
  • Fleksibilitet og samarbejdsvillighed i arbejdsplanlægningen
  • Vagter med 2 speciallæger samt 1 yngre læge, aflønnet med 16 timer og vagttillæg
  • Bredt varieret anæstesi/intensiv arbejde og evt. lægebil
  • Understøttelse økonomisk og fagligt af forskningsønsker


Sygehuset tilbyder bustransport fra Vesterport, og rigtig gode forhold for overnatning og forplejning døgnet rundt. Du kan læse mere på www.komsydpaa.dk

Ansættelsen er 24-37 timer/uge og efter overenskomst mellem FAS og regionerne, herunder tillæg for særfunktioner.

Vagten er fra 15-08 (weekend 16-09) bemandet med 2 speciallæger samt 1 forvagt. For overlæger aflønnes med 16 timer samt tilstedeværelsestillæg i.h.t. regionens overenskomst med FAS.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger ved kontakt til:

Konst. cheflæge /ledende overlæge Anders Løppenthin Rothe på anrot@regionsjaelland.dk eller på tlf. 56 51 83 95

eller

Oversygeplejerske Berit Pedersen på bpdr@regionsjaelland.dk eller på tlf. 56515662

Ledende overlæge Anne-Lise Z. Vedersø på anved@regionsjaelland.dk eller på tlf. 56515605

Ansøgning

Sendes med CV via annoncens link. Denne må meget gerne være struktureret omkring erfaringer i forhold til de 7 lægeroller.

Ansøgningsfrist: mandag den 31. juli 2023.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 32 og 33.

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Guldborgsund Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/36413&linkref=20379&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875301

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet