BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Speciallæger til Akutafdelingen på Nykøbing F. Sygehus
Vi søger 1-2 speciallæger i akutmedicin eller andet speciale med interesse for akutmedicin med tiltrædelse 1. november 2023 eller efter aftale.
Vi sidder forrest i et presset sundhedsvæsen, og vi arbejder for at sikre patientens behandling igennem høje faglige standarder og nye innovative løsninger – hele tiden med god kvalitet for øje. Vi kæmper for lighed til sundhedsydelser for alle borgere og indgår med mange eksterne samarbejdspartnere for at udvikle dette.
Vi søger fagligt engageret og erfarne speciallæger med interesse i akutmedicin. Du skal have interesse i at fremme den faglige udvikling og interesse i at øge robustheden af Akutafdelingen samt interesse i partnerskab omkring udvikling af nye arbejdsgange internt og på tværs af sektorer. Du forventes at have lyst til at supervisere yngre læger og undervise, og du forventes at bidrage til skills-og teamtræning både monofagligt, men også tværfagligt.
Vi modtager i gennemsnit 61 patienter om dagen. Stort set alle patientkategorier modtages (fraset gyn/pæd). Dertil kommer dagligt ca. 50 skadestuepatienter (ortopædkirurgisk ledelsesansvar), som vores behandlersygeplejersker og enkelte af vores yngre læger periodevisarbejder med. I modtageafsnittet er der ca. 9 yngre læger og 5 seniorlæger i dagtid, lidt færre i weekenden og 2 yngre læger samt en bagvagt i tilstedeværelse om natten.
Akutafdelingen tilbyder blandt andet:
- Spændende klinisk hverdag
- Fleksibilitet og medindflydelse på arbejdstider
- Dedikerede kollegaer
- Godt arbejds- og uddannelsesmiljø
- Mulighed for efteruddannelse
- Ledelsesudvikling
Hvis du ønsker dig et fremtidigt arbejdsliv, hvor du er en del af en afdeling med høj behandlingskvalitet og stor dedikation, og du samtidig ønsker dig variation og fleksibilitet i opgaverne og mulighed for at arbejde et sted i udvikling, så hører vi gerne fra dig. Stillingen er som udgangspunkt fuld tid og vagtbærende. Der vil være god mulighed for individuel aftaler og medindflydelse på mødetider.
For nærmere information er du velkommen til at besøge afdelingen og/eller at kontakte:
Cheflæge John Sitarz, tlf. 93575278 eller mail jtsi@regionsjaelland.dk
Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser.
Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Guldborgsund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/36472&linkref=20716&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877210