Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Nyt fra Væggerløse - torsdag den 30. april

dato

Væggerløse er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Væggerløse er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

KORSØR: Vejvrede: Truede to andre bilister

Onsdag morgen var to bilister udsat for en anden trafikants vrede på Linde Alle i Korsør. Klokken 6.40 kørte en 45-årig kvinde i sin bil bag en anden bilist, og pludselig standsede han op og sprang hen til kvinden, som han overfusede og spurgte, om hun havde travlt. Han sparkede flere buler i hendes bil, og derefter kørte hun hastigt fra stedet. En 58-årig mand var kort efter også udsat for vejvrede. Han mødte en anden bilist, som kørte tæt op på siden af den 58-årige og viftede med noget, der lignede en steakkniv. Et vidne, der holdt i nærheden, så begge episoder og på baggrund af forklaringerne fandt politiet lidt senere frem til den formodede gerningsmand. Det var en 30-årig mand fra byen, som blev anholdt klokken 10.30 og sigtet for to tilfælde af trusler. Han blev løsladt efter afhøring klokken 11.50.

 

RØDBY: Sigtet for at forvolde fare for andres liv

En politipatrulje kørte onsdag formiddag ad Nakskov Landevej, og betjentene besluttede sig for rutinemæssigt at tjekke en Audi. Føreren af Audien accelererede og forsøgte at køre fra politiet, som imidlertid fulgte efter. Audien kørte meget hurtigt, og ved Sædingegårdsvej overhalede den flere andre biler, så de modkørende måtte bremse og undvige ud i rabatten for ikke at blive ramt. Bilisten fortsatte mod Rødby, og i Vestergade kolliderede ham med en modkørende bil. Føreren af Audien var en 40-årig mand fra Årslev på Fyn, og han blev anholdt klokken 10.54 og sigtet for at forvolde fare for andres liv eller førlighed. Den bilist, han stødte ind i Rødby, var en 49-årig mand fra byen, og hans bil blev ved sammenstødet skubbet tilbage og ramte en parkeret bil. Den 49-årige fik kun overfladiske skrammer ved sammenstødet, og den 40-årige kom heller ikke noget til. Den anholdte blev taget med til politistationen i Nykøbing, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 13.14.

 

NÆSTVED: 25-årig fik bilen beslaglagt

Politiet standsede onsdag klokken 12.20 en 25-årig mand fra Næstved, der kom kørende ad Odensevej. Et tjek i politiets registre afslørede, at den 25-årige var frakendt kørekortet, og han flere gange efterfølgende var blevet standset og sigtet for at køre i frakendelsestiden. Det blev han også i dette tilfælde, og på grund af de tidligere sager blev hans bil beslaglagt på stedet. Det var den 25-årige ikke helt tilfreds med, og han råbte fucking ludere efter betjentene, og derfor blev han også sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

 

KORSØR: 30 færdselslovsovertrædelser på Motalavej

Færdselspolitiet var onsdag mellem klokken 13.00 og 17.00 på Motalavej i Korsør. Her blev i alt 43 køretøjer standset og kontrolleret: 15 blev målt til at køre hurtigere end de tilladte 50 km/t, og en står til en betinget frakendelse, mens de resterende 14 får et klip i kørekortet. En blev sigtet for kørsel uden førerret, og en blev sigtet for at overlade sin bil til en person, der ikke har kørekort. Fire blev sigtet for at køre uden sikkerhedssele, to for at bruge håndholdt mobil under kørslen, en for ikke at give tegn, en for at køre med en påhængsvogn uden lys og en for at køre med en uindregistreret påhængsvogn, der var forsynet med en forkert nummerplade. Endelig blev der også afsløret en narkopåvirket bilist.

 

KORSØR: Kørte uden kørekort

En 18-årig mand fra Korsør blev onsdag klokken 14.05 standset af politiet på Tårnborgvej i Korsør, hvor han kom kørende i sin bil. Imidlertid havde den 18-årige ikke noget kørekort, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret. Da han flere gange tidligere var blevet sigtet for at køre uden kørekort, blev hans bil beslaglagt på stedet.

 

VORDINGBORG: Slog betjent i hovedet

Onsdag klokken 15.51 blev politiet kaldt til husspektakler i en lejlighed i Vordingborg. En 57-årig mand var raget uklar med sin mor, og han var stadig temmelig ophidset, da politiet ankom. Han ville ikke rette sig efter politiets anvisninger, og da politibetjentene ville anholde ham, lykkedes det ham at give den ene betjent to knytnæveslag i hovedet. Herefter blev den 57-årige anholdt klokken 16.22 og sigtet for vold mod politiet. Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 20.17.

 

NÆSTVED: Tre sigtet for at stjæle pantflasker

Politiet tjekkede torsdag klokken 1.20 en varebil, der kørte ud fra p-pladsen ved Netto på Åderupvej. Der var fyldt med poser med tomme pantflasker i varerummet, og på forsædet var der tre personer – føreren var en 24-årig mand og den to andre en 41-årig mand og en 24-årig mand, alle fra København. De blev sigtet for at have stjålet pantflaskerne.

 

SKÆLSKØR: Anholdt efter hjemmerøveri fremstilles i grundlovsforhør

Politiet anholdt onsdag klokken 14.08 en 25-årig mand, som er sigtet for at have medvirket til et hjemmerøveri, der skete den 8. april i Skælskør. Her blev et ældre ægtepar truet og fik stjålet et armbåndsur. Politiet anholdt umiddelbart efter røveriet fire mænd i alderen 19-20 år i Nyborg, og de to af dem er efterfølgende blevet varetægtsfængslet.

Den 25-årige, der blev anholdt onsdag, fremstilles i grundlovsforhør i retten i Næstved torsdag, og anklagemyndigheden vil anmode om, at retsmødet afholdes for lukkede døre.

 

 

 

INDBRUD I PRIVAT BEBOELSE
Politiet har ikke modtaget nogen anmeldelser om indbrud i privat beboelse i det forgangne døgn. Det er en glædelig udvikling og formentlig en udløber af coronakrisen, hvor rigtigt mange er hjemsendt og/eller arbejder hjemmefra. 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

 

I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

 

By Vej Tidspunkt
Korsør Motalavej Onsdag kl. 13.00 – 17.00 43 køretøjer standset og kontrolleret. 30 sager. 15 hastighedssager i byzone, hvor der blev givet 14 klip og 1 betinget frakendelse, højeste hastighed målt 86 km/t, 2 kørte uden førerret. 1 fik beslaglagt sit køretøj grundet gentagelsesvirkning, 1 blev sigtet for at overlade sit køretøj til en uden førerret, 4 anvendte håndholdt mobiltelefon, 1 kørte personbil påvirket af narkotika, 1 anvendte ikke tegngivning under kørslen, 1 kørte med påhængsvogn uden lys på, 1 kørte med en ikke registreret påhængsvogn, med forkerte nummerplader påmonteret.  
Vordingborg - Onsdag kl. 06.30 – 11.30 Færdselskontrol omkring Vordingborg: 12 køretøjer kontrolleret. 3 personer blev sigtet for at køre bil uden kørekort, hvoraf 1 kørte bilen påvirket af narko. 1 kørte i en bil uden registrering og forsikring. 7 overtrædelser i alt.

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

 

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Fakse Rådhusvej Onsdag kl. 12.45 – 14.00 ATK 141 3 50 km/t 65 km/t -
Haslev Køgevej Onsdag kl. 07.51 – 09.51 ATK 169 4 50 km/t 63 km/t -
Nysted Vantorevej Onsdag klokken 13.54-16.00 ATK – bestilt færdselskontrol 12 - - - -

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

 

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Korsør Batterivej Onsdag kl. 13.55 29-årig mand fra Korsør Narkokørsel
Næstved Præstø Landevej Onsdag kl. 18.30 37-årig mand fra Korsør Narkokørsel
Vordingborg Sydmotorvejen Onsdag kl. 06.40 28-årig mand fra Nykøbing Falster Narkokørsel

 

 

 

 

 

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi