BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ønsker du at yde sygepleje til 1 patient ad gangen - så Kom Syd På.
Er du udfordret af for lidt tid til den enkelte patient, så søger vi lige nu fagligt dygtige og ambitiøse sygeplejersker til en fast stilling på Operationsafsnittet - Nykøbing F. Sygehus, - her har vi nemlig kun 1 patient ad gangen, hvor der er god tid til at yde sygepleje overfor vores patienter. Stillingen er til besættelse pr 1. November 2023 eller efter aftale.
Som sygeplejerske på et operationsafsnit skal du have interesse i teknisk sygepleje, afgrænsede patientforløb, og tæt samarbejde med kolleger fra tværgående specialer (operations- og anæstesisygeplejersker, kirurger, anæstesilæger og serviceassistenter).
Som introduktion og oplæring i specialet, arbejder vi med kompetenceudviklingsprogram, kompetencekort og mentorordning, som vi har mange års erfaring med, samt Onboarding - efter endt oplæring (ca. 6 mdr.) tilbydes efteruddannelse for operationssygeplejersker (2x5 dage) indenfor de første 2 år, og alle medarbejdere bliver løbende videreuddannet og kompetenceudviklet i relevant sygepleje/ansvarsområder.
Vi er et operationsafsnit, som udfører operationssygepleje til akutte- og elektive operationer indenfor specialerne, abdominalkirurgi, gynækologi og ortopædkirurgi - der er 11 operationsstuer til rådighed fordelt på 3 etager. Som operationssygeplejerske, vil du yde steril- og usteril assistance ved akutte- og elektive operationer og undersøgelsestyper som:
Knæ, hofte og skulderoperationer, traumekirurgi, laparoskopisk abdominalkirurgi, endoskopi, mindre åbne anal- og abdominalkirurgi, gynækologi, elektiv og akut sectio, sammendagskirurgiske forløb, patientsikkerhed ved operationer - sikker kirurgi, avanceret lejring, forflytning og infektionsprofylakse, håndtering af teknisk og medicoteknisk operationsudstyr, korttidskontakt - kommunikation, dokumentation i Sundhedsplatformen.
For nuværende er vi 1 oversygeplejerske, 33 operationssygeplejersker og 14 serviceassistenter i afsnittet, og så søger vi igen SSA-er og deres kompetencer til specialet - personalegruppen er beriget med erfarne og nye sygeplejersker. Vi er også uddannelsessted for 6. og 7. semester sygeplejestuderende.
Vi søger sygeplejersker, som ønsker at deltage i et ambitiøst og professionelt arbejdsfællesskab, hvor kerneopgaven og arbejdsmiljøet er i fokus. De daglige arbejdsopgaver løses i fællesskab med høj faglighed og professionalisme. Det er vigtigt for os, at der skal være plads til faglige dialoger omkring operationssygeplejens udfordringer, så vi kan yde en høj og tilfredsstillende sygepleje til vores patienter. Det forventes, at alle medarbejdere reflekterer over afsnittets sygeplejepraksis, og samtidig er nysgerrige overfor ny viden og forandringer, med fokus på evidensbaseret viden.
Alle medarbejdere bidrager til arbejdsmiljøet med arbejdsglæde, trivsel, respekt og anerkendelse. Vi sætter pris på den gode stemning og godt humør, og i løbet af året er der adskillige sociale arrangementer, som er med til at styrke de indbyrdes relationer, og i sidste ende det gode samarbejde.
Vi ønsker at være særligt imødekommende overfor, at man som medarbejder får indflydelse på sin vagtplan, så har du særlige udfordringer i ovenstående mødetider/vagtlaget, så tøv ikke med at gå i dialog med os.
Som sygeplejerske arbejder du i dagvagter og aftenvagter med tilkald fra vagtværelse eller bolig, og har kendt weekendrul med vagter hver 3-4 weekend.
Er du nysgerrig på ovenstående og har du evt. spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Mette Laursen 56 51 83 62 eller skrive på mail mlau@regionsjaelland.dk
Du kan læse mere om sygehuset på Kom Syd På
Send din ansøgning via feltet "Søg Jobbet" i stillingsopslaget.
Ansøgningsfrist: Torsdag den 31. august 2023
Ansættelsessamtaler finder sted onsdag den 6. september 2023
Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser.
Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Guldborgsund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/36708&linkref=21583&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884188