BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da vi lykkeligvis har babyboom i afsnittet, søger vi nye kollegaer på afsnit for hjerte- og karsygdomme til ansættelse pr. 1. oktober 2023 eller efter aftale.
Du tilbydes en fastansættelse på 37 timer/ uge eller hvad der passer dig. Ansættelsen er i blandede vagter med arbejde hver 2. eller 3. weekend i 8 timers vagter. Har du ønske om primært nattevagt, kan dette også arrangeres.
Om os:
Afsnit for hjerte- og karsygdomme er et afsnit, hvor patienten er i centrum. Vi er normeret til 30 sengepladser Vi har et tæt samarbejde både mono- og tværfagligt og på tværs af afsnittene på hospitalet. Vi har en alsidig og spændende hverdag, hvor vi passer og plejer medicinske patienter særligt med kardiologiske sygdomme. Der er et stort flow af patienter gennem afsnittet. Vi modtager akutte patienter hele døgnet fra akutafdelingen, eller andre sygehuse i regionen. Vi har travlt, men har også fokus på at værne om hinanden. På trods af en uforudsigelig hverdag, vægter vi den faglige udvikling højt og vi arbejder løbende med at sikre, at ny viden bliver en del af vores daglige praksis.
I vores afsnit er det vigtigt for os, at:
- Du får en god introduktion med fast mentorordning, hvad end du er nyuddannet eller har erfaring. Vi arbejder ud fra et onboardingprogram, hvor du bl.a. vil blive tilknyttet en mentor i 6 måneder. Derudover er personalet generelt fokuseret på at dele viden og erfaring.
- Give mulighed for faglig udvikling i form af forskellige undervisningstilbud løbende.
- Du har medindflydelse på dit grundrul, således dit arbejdsliv passer sammen med dit privatliv
- Du bliver taget godt imod af dine nye kollegaer. Blandt personalet har vi en uformel omgangstone, og anerkender hinandens kompetencer, og vi arbejder videre med teorien bag vores arbejdsmiljøpris på Nykøbing F sygehus.
- Du har en synlig ledelse hvor døren altid er åben og som ‘har din ryg’
- Alle har en interesse i at udføre kardiologisk sygepleje med patienten i fokus – vi vil gøre det bedst mulige for vores patienter, så de føler sig set, hørt og inddraget.
Om dig:
- Sygeplejerske og vil bidrage med engagement i hverdagen.
- Nysgerrig og har interesse for sygepleje af høj faglig kvalitet.
- Har en pædagogisk indgangsvinkel til samarbejdet med patienter, pårørende, kollegaer og studerende
- Har gode evner for selvstændig planlægning og prioritering af opgaver
- Er fleksibel og åben med respekt for tværfaglige samarbejdspartnere
- Er villig til at tage medansvar for patient flowet i afsnittet
- Du er en holdspiller og tager medansvar for fortsat udvikling af sygeplejen til vores kardiologiske patientforløb
Udover den overenskomstmæssige grundlønsindplacering, kan du forvente følgende årlige tillæg (grundbeløb der reguleres):
- Kr. 3.000,- efter 4 års anciennitet
- Kr. 8.280,- Medicinsk tillæg for funktion i et medicinsk sengeafsnit.
- Kr. 8.000,- Regional tillæg for funktion i et medicinsk sengeafsnit.
- Kr. 8.871,- Ved kardiologisk efteruddannelse.
- Kr. 16.500,- efter 10 års anciennitet
Herudover evt. tillæg for personlige og kliniske kompetencer
Er du blevet nysgerrig?
Du er velkommen til at komme forbi og se vores afsnit og få en uforpligtende snak. Du er også velkommen til at ringe, hvis du vil høre mere om stillingen og om de løntillæg der følger med stillingen. Vi ser frem til din ansøgning.
Med venlig hilsen
Kenneth og Marianne
Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser.
Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Guldborgsund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/36564&linkref=20989&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5879082