Væggerløse: 16-årig anholdt for bedrageri

dato

En politibetjent, der havde fri, greb onsdag eftermiddag ind i en mistænkelig situation i Væggerløse. Under en gåtur bemærkede betjenten en samtale mellem en 16-årig fyr og en ældre mand ved døren til en ejendom. Samtalen handlede om betalingskort og koder, hvilket vakte betjentens mistanke.

Det viste sig, at den ældre mand tidligere var blevet ringet op af en person, der udgav sig for at være fra "banken", og den 16-årige var mødt op for at afhente dankortet. Politibetjenten skred ind og anholdt den 16-årige klokken 15.36.

Den 16-årige blev sigtet for bedrageri i denne sag og er også sigtet for to andre bedragerier, der fandt sted tidligere samme dag. Ved de to andre hændelser lykkedes det bedragerne at få udleveret hævekort og hæve kontanter.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi