BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du lære mere om Intern Medicin?
Har du lyst til at arbejde i en velfungerende lægegruppe, der brænder for at udvikle sig fagligt?
Vi har en et-årig introduktionsstilling ledig til besættelse pr. 1. september 2023 eller efter aftale.
Om os
Vores afdeling er med 105 sengepladser en bred intern medicinsk afdeling, repræsenterende specialerne endokrinologi, gastroenterologi, geriatri, kardiologi og lungemedicin.
Alle specialer har tilknyttet omfattende ambulant virksomhed.
Derudover har vi et daghospital, der varetager kortvarig opfølgning af udskrevne patienter, udredning af uselekterede intern medicinske patienter og kræftpakkeforløb.
Nykøbing F Sygehus har et stort geografisk optageområde, herunder Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommuner. Akutte medicinske patienter modtages primært i Akutafdelingen, som varetager den første del af patientforløbet i op til 48 timer.
Medicinsk afdeling har to vagtlag. En mellemvagt i to-skiftet vagt. Bagvagten har tilstedeværelsesvagt med tilkald fra vagtværelse efter kl. 21.00.
Introduktionslæger indgår i mellemvagtslag.
Ved hjertestop er medicinsk mellemvagt Teamleder på hele sygehuset, herunder også i Akutafdelingen.
Ellers ligger vagtfunktion udelukkende i de medicinske sengeafsnit.
Det tilstræbes, at alle mellemvagter kommer på ALS-kursus (Advanced Life Support) under ansættelsen.
Fokus på vidensdeling og uddannelse
Medicinsk afdeling kan tilbyde en spændende, lærerig ansættelse, hvor du har mulighed for at lære det brede medicinske speciale, og de enkelte grenspecialer at kende med henblik på senere hoveduddannelse. Der er mulighed for særligt fokus på gastroenterologien, herunder skopioplæring.
Du vil hos os få mulighed for:
• At have medindflydelse under din ansættelse - du vil blive hørt i forbindelse med særlige uddannelsesønsker og behov
• At benytte de mange muligheder for simulationstræning i Sygehusets uddannelseslaboratorium
• At deltage i fire selvvalgte kurser årligt
• At søge midler i Yngre Lægers uddannelsespulje
Derudover er det nævneværdigt, at medicinsk afdeling har et godt uddannelsesmiljø og stærkt socialt / kollegialt samvær, som vi værner og støtter op om.
Forskning
Nykøbing F Sygehus har en Forskningsstøtteenhed, som kan være behjælpelig med, at man kommer i gang med forskning.
Praktiske oplysninger
På alle hverdage kan du køre med pendlerbus mellem København og Nykøbing F. Sygehus. Bussen kører både morgen og aften, og køretiderne er tilrettelagt efter vagtskifte. Du kan læse mere om pendlerbussen her: Kom sovende på arbejde - KOM SYDPÅ - Nykøbing F. Sygehus (komsydpaa.dk)
Vi kan tilbyde bolig i tæt tilknytning til sygehuset. Sygehuset ligger smukt placeret med udsigt over Guldborgsund, og her er skov og en af Danmarks bedste strande. Du kan læse mere om mulighederne for bolig her: www.sygehusboliger.dk
Nykøbing F. Sygehus har endvidere oprettet et personalehotel, hvor du har mulighed for at booke dig ind til overnatning til 150 kr. pr. døgn. Læs mere på Personalehotel - KOM SYDPÅ - Nykøbing F. Sygehus (komsydpaa.dk)
Ansøgningsfrist: 15. august 2023
Tiltrædelse: 1. september 2023 eller efter aftale.
Har du lyst til et uforpligtende besøg på afdelingen, er du meget velkommen.
Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig overlæge Helle Nielsen hnle@regionsjaelland.dk, tlf. 56 51 85 98
Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser.
Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Guldborgsund Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/36249&linkref=19830&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5863187